Hvad er debet og kredit?

Debet og kredit er to af de mest brugte regnskabsudtryk. Det er samtidig også nogle af dem, der kan være sværest at forstå for dem af os, der ikke er bogholdere. 

I denne blog forklarer jeg, hvad begreberne betyder.

Hvad betyder debet og kredit?

Debet og kredit knytter sig til det, man kalder det dobbelte bogholderi.

Det dobbelte bogholderi betyder, at der skal være to posteringer for hver transaktion, der ryger ind eller ud af din virksomhed. Den ene kaldes debet, den anden kaldes kredit.

Debet kommer fra latin (debere) og betyder ‘at skylde, stå i gæld til’. Det er derfor, at en debitor er en, der skylder dig penge.

Kredit kommer også fra latin (credere) som betyder ’tiltro, betro, udlåne’. Det er med andre ord en långiver. Derfor er en kreditor en, der har penge til gode hos dig.

Det kan i øvrigt både hedde ‘debet’ og ‘debit’. ‘Debet’ er det pæredanske udtryk, men som i alle andre dele af livet, så bliver engelsk mere populært. På engelsk kalder man det ‘debit’ og det bliver mere og mere udbredt.

Debet/debit og kredit
Vær glad for det ikke er sådan her, man bogfører længere

Hvad er forskellen på debet og kredit?

Som huskeregel er debet den positive side i en balance, og kredit er den negative. Men det er ikke bare et spørgsmål om plus eller minus. Det kommer helt an på situationen. Men debet og kredit følges altid ad som et par.

For hver debetpostering skal der være et tilsvarende beløb på kredit-siden af regnskabet.

En postering kan dog godt have flere debitbeløb, der balancerer med flere kreditbeløb, så længe de samlede beløb er ens.

Hvis man laver fejl og regnskabet ikke balancerer mellem debet og kredit, opstår der rod og så begynder man at skulle frygte torskegildet.

Debetsaldo og kreditsaldo

Hver type konto har enten en debetsaldo eller en kreditsaldo. Det betyder, at hver konto har sine egne regler for hvordan saldoen stiger eller falder.

På en konto med debetsaldo vil:

  • Saldoen blive lavere ved en kreditpostering
  • Saldoen blive højere ved en debetpostering

Omvendt, på en konto med kreditsaldo vil:

  • Saldoen blive højere ved en kreditpostering
  • Saldoen blive lavere ved en debetpostering

De fire kontotyper du skal kende

Der findes mange forskellige kontotyper og langt fra alle kontoplaner er ens. Men der er i denne sammenhæng i hvert fald fire kontotyper, du skal kende.

Aktivkonto – Denne konto er til virksomhedens aktiver, som er de ting, der skaber værdi for virksomheden. Det kan være inventar, kassebeholdning, varer og lignende. Det er en debetkonto, så øgninger i værdien skal posteres i debet. 

Passivkonto – Denne konto er til virksomhedens passiver. Det er de poster, der finansierer aktiverne. Det er udeståender som gæld, kassekredit, skyldige beløb til leverandører og lignende. Dette er en kreditkonto

Indtægtskonto/Salgskonto – Denne konto er til registrering af værdien af de salg, du laver. Det er en kreditkonto, så du skal derfor postere øgninger af indtægter som kredit.

Udgiftskonto – Omvendt er dette pengene, der går ud. Det kan være omkostninger til markedsføring, værktøj eller materialer. Det er en debetkonto.

Aktiver og passiver er en del af balancen mens indtægter og udgifter er en del af resultatopgørelsen (driftskonto).

Eksempler på bogføring af debet og kredit

Har du fået nok af regnskabsudtryk? Det kan jeg godt forstå. Nu gennemgår jeg et par eksempler, der hjælper dig med at forstå, hvornår noget er debet og kredit.

Bogføring ved kontant køb

Lad os sige, at du er håndværker og køber en boremaskine til 400 kroner kontant. 

Så vil det se sådan her ud i regnskabet:

DebetKredit
Kasse400
Værktøj400

Da din kassebeholdning er et aktiv, og derfor en debetkonto, skal værdien af den reduceres med 400 og det gøres med en kreditering.

Da dit værktøj er en udgift, og derfor også en debetkonto, så skal der debiteres for at øge værdien.

Som huskeregel skal du altså altid bare følge pengene, og sørge for, at alle posteringer har mindst to ben – et i debet og et i kredit.

Tilføjer man moms, så kommer der dog et tredje ben på. Men det er  ikke meget mere besværligt.

DebetKredit
Kasse500
Værktøj400
Moms100

Bemærk, at beløbene på hver side (debet/kredit) giver det samme, når man lægger dem sammen.

Bogføring af kontant salg

Vi kan også tage et eksempel med omvendte fortegn, hvor du har lavet et kontantsalg af nogle materialer som du havde liggende på lageret. Så ville det det sådan her ud i dit regnskab:

DebetKredit
Kasse500
Varelager400

Kassen forøges med en værdi på 400 kroner og skal derfor debiteres, mens inventaret skal krediteres. Dette er fordi dit materiale som du har solgt går ud af inventaret og penge går ind i kassen. Begge er debetkontoer, så de skal hæves med debet og sænkes med kredit.

Med moms er det lige så enkelt som i det første eksempel:

DebetKredit
Kasse500
Varelager400
Salgsmoms100

Bogføring for dummies?

Måske sidder du og læser denne guide og tænker, at selvom denne guide skulle gøre debet og kredit mere forståeligt, så er bogføring alligevel ikke så nemt. Bogføring er en hel videnskab i sig selv, og er ikke nødvendigvis noget alle bare lige kan kaste sig ud i. 

Har du tungen lige i munden og nogenlunde matematikkundskaber kan det sagtens lade sig gøre at lave dit eget regnskab helt perfekt.

I Kontolink har vi lavet en app, der gør det nemt for dig at bogføre dine udgifter og indbetalinger korrekt. Kontolink læser dine bankposteringer og matcher dem automatisk med dine bilag fra mail, telefon og Dropbox – så skal du bare godkende det fra din mobil. Herefter ryger posteringen direkte ind i dit regnskabssystem. Nemt!

Så behøver du ikke at bruge tid på at sætte dig mere ind i bogføringens mange regler.